ÆDELSTENENS VEJ TIL DIT SMYKKE
Bahia Art har i en årrække været beskæftiget med at bringe ædelsten
og andre
smykkesten fra Brasilien frem til markedet for danske smykkedesignere
og guldsmede.
Råmaterialet til stenene er blevet dannet af naturen i den brasilianske undergrund
gennem millioner af år. Indenfor de sidste par hundrede år er det derefter blevet
bragt op til jordens overflade af garimpeiros*, når de i deres søgen har haft heldet med sig.
Det fundne råmateriale, som består af klippestykker og krystaller, sælges herefter til
nogle af de mange små slibeværksteder, som findes spredt over hele Brasilien.
Her tildannes og bearbejdes det i de mange forskellige modeller og slibninger, som der
faktisk gøres brug af i smykkerne. Formerne kan være runde, ovale, dråber, navette**,
firkantede eller en af de mange andre formater som eksisterer.
Slibningen kan være med en glat rund-poleret overflade (benævnes med cabochon).
Ellers kan det være med nogle få facetterede flader eller, som i tilfældet med
brillantslibet, med mange facetter.
Værdifastsættelsen af de enkelte sten er en meget kompleks proces og det kræver en
omfattende og specialiseret viden og erfaring for at kunne gøre det korrekt.
Generelt kan man sige, at en stens sjældenhed, dens hårdhed (efter Mohs skalaen),
dens transparens og kvaliteten af sliberens arbejde er de mest afgørende faktorer.
Dertil kommer faktorer som efterspørgselen på verdensmarkedet, hvilket i høj grad
bliver dikteret af modeverdenen.
* den brasilianske betegnelse for guld- og ædelstens-gravere.
**(fransk = små skibe) En aflange sten med spids i begge ender. Benævnes også marquise.
Sidens indhold er sidst opdateret 04.maj.2017
Seneste nyt fra Bahia Art aps
Messer
Bahia Art Aps deltager på Stenmessen:
København 11-12 september 2021
Aarhus 2-3 oktober 2021
Årup, Fyn 6-7 november 2021
Haderslev 5-6 marts 2022
Copyright © struktur og layout Erik Bløcher 2015-2018
Copyright © indhold Karl Erik da Silva Pristed 2018 //